Nogengange kommer den bare over mig, den der følelse af ikke at høre til her i verden. Jeg ved jeg er anderledes end mange andre mennesker, som lille gjorde det mig ikke noget, som teenager ville jeg have givet alt for at være ligesom alle andre... Men i dag... Jeg ved ik... Jeg har det godt, har fundet mig tilrette på mange punkter, og føler mig også beæret over at være som jeg er, selv om folk ikke helt forstår mig. Men ikke desto mindre går der ikke en dag uden jeg ønsker at være som andre. Ønsker at jeg havde ægte interesse for den verden jeg rent faktisk lever i.
Jeg ved jeg er anderledes, men ved jeg kan tilpasse mig og kvæle mig selv, og dog stadig overleve og måske endda være glad alligevel. Men det jeg ønsker mest af alt er at rejse langt ud i ingenting og leve hver dag som den kommer, uden at bekymre sig om andet end netop det sekund jeg lever i...
Tjah... Sådan er der jo så meget!

"Day after day
alone on a hill
the man with the foolish grin is keeping perfectly still
but nobody wants to know him
they can see that he's just a fool
and he never gives an answer
but the fool on the hill
sees the sun going down
and the eyes in his head
see the world spinning around."
-Beatles, the Fool on the Hill